Hvad sker der i hjernen, n\u00e5r vi lytter til og ud\u00f8ver musik? Hvordan p\u00e5virkes mennesket af musik, b\u00e5de fysiologisk, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og sprogligt? med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker fort\u00e6ller Peter Vuust om, hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen p\u00e5 musikeres og ikke-musikeres hjerner.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvad sker der i hjernen, n\u00e5r vi lytter til og ud\u00f8ver musik? Og hvordan p\u00e5virkes mennesket af musik, b\u00e5de fysisk, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og sprogligt? Peter Vuust fort\u00e6ller, med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker, om hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen p\u00e5 musikeres og ikke-musikeres hjerner.<\/p>\n
Bl.a. kan hjerneforskningen sige en del om musik som biologisk f\u00e6nomen. Unders\u00f8gelser er kommet til det overraskende resultat, at musik udl\u00f8ser reaktioner i hjernens bel\u00f8nningssystem. Den menneskelige hjernes bel\u00f8nningssystem g\u00f8r at vi oplever nydelse, n\u00e5r vi foretager os noget, der er godt for vores overlevelse, f.eks. at spise eller have sex. Musik p\u00e5virker hjernen p\u00e5 samme m\u00e5de, selv om musik ikke har en \u00e5benlys v\u00e6rdi for vores overlevelse.<\/p>\n
Nye skanningsmetoders indtog i forskningen har ogs\u00e5 gjort det relevant at sp\u00f8rge om, hvorvidt mennesket har et s\u00e6rligt gen for musik, og om visse mennesker er mere genetisk disponerede for musikalske udfoldelser end andre, b\u00e5de med hensyn til interesse for musik og musikud\u00f8velse.<\/p>\n
Her er henholdsvis absolut geh\u00f8r og toned\u00f8vhed (amusi) to sp\u00e6ndende f\u00e6nomener, som giver nogle fingerpeg om, hvorvidt musikalitet – eller det modsatte – er indlejret i hjernen fra f\u00f8dslen.<\/p>\n
Unders\u00f8gelser af mennesker med amusi tyder p\u00e5, at generne afg\u00f8r, om man lider af denne mangel p\u00e5 musikalske evner. Det samme g\u00e6lder absolut geh\u00f8r. Studier viser s\u00e6rligt udviklede hjernestrukturer hos mennesker med absolut geh\u00f8r. Men samtidig kan man kun udvikle absolut geh\u00f8r, hvis man modtager musikundervisning allerede fra 6-\u00e5rs alderen.<\/p>\n
Ud over hjernens grundl\u00e6ggende strukturer har ogs\u00e5 psykologiske faktorer en stor indflydelse p\u00e5 musikforbrug og musikud\u00f8velse. F.eks. har Peter Vuust og hans forskerkolleger p\u00e5vist, at der er store forskelle i personlighedstype mellem klassiske og rytmiske konservatoriestuderende. Rytmiske musikere er typisk mere udadvendte (sensations-s\u00f8gende) end klassiske. En test af danske konservatoriestuderende viser, at rytmiske musikere ligger markant over befolkningens gennemsnitscore, mens klassiske musikere ligger lige under.<\/p>\n
Foredraget kommer ogs\u00e5 ind p\u00e5 aktuelle teorier om musiks evolution\u00e6re opst\u00e5en, forskellen mellem musik og sprog og om hvorvidt musikalsk tr\u00e6ning har en afsmittende effekt p\u00e5 b\u00f8rns indl\u00e6ringsevner generelt.<\/p>\n
Til slut tr\u00e6kker Peter Vuust nogle perspektiver for fremtidens forskning i musik og hjerne, bl.a. nye, forskningsbaserede \u00f8vestrategier, musik som pr\u00e6stationsfremmer og \u00f8get brug af musik i sundhedsv\u00e6senet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kort beskrivelse Hvad sker der i hjernen, n\u00e5r vi lytter til og ud\u00f8ver musik? Hvordan p\u00e5virkes mennesket af musik, b\u00e5de fysiologisk, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og sprogligt? med udgangspunkt…<\/p>\n