Med udgangspunkt i en biologisk tankegang fort\u00e6ller Peter Vuust om menneskets musikalske udvikling, om musikkens sociale betydning og om hvordan musikken finder de menneskelige f\u00f8lelser. Musik er ikke bare musik. Det er ogs\u00e5 et biologisk f\u00e6nomen, der udl\u00f8ser reaktioner i hjernens bel\u00f8nningscenter. Samtidig synes musik at have en vigtig plads i menneskehedens udviklingshistorie. Man har f.eks. endnu ikke fundet en menneskelig kultur uden musik, og det \u00e6ldste kendte musikinstrument er 40.000 \u00e5r gammelt.<\/p>\n
<\/p>\n
I dette foredrag fort\u00e6ller Peter Vuust om musikkens sociale betydning, om hvordan musikken finder de menneskelige f\u00f8lelser og om dens rolle i menneskehedens udvikling.<\/p>\n
Musik er ikke bare musik. Musik er ogs\u00e5 et biologisk f\u00e6nomen. Det viser moderne hjerneforskning, der har p\u00e5vist at musik udl\u00f8ser dopamin i hjernen, et euforiserende stof, der v\u00e6kker f\u00f8lelsen af nydelse hos os. Musik finder p\u00e5 den m\u00e5de vej ind i hjernens bel\u00f8nningscenter. Bel\u00f8nningscenterets funktion er at give os en f\u00f8lelse af velv\u00e6re og nydelse, hver gang vi g\u00f8r noget, der er godt for vores overlevelse.<\/p>\n
Samtidig synes musik at have en afg\u00f8rende plads i menneskehedens udviklingshistorie. Man har f.eks. endnu ikke fundet en menneskelig kultur uden musik, og det \u00e6ldste kendte musikinstrument er 40.000 \u00e5r gammelt. Der findes mange teorier om musikkens evolution\u00e6re opst\u00e5en, bl.a. mener nogle forskere, at rytme er opst\u00e5et, fordi aber bedre kan skr\u00e6mme fjender ved at st\u00f8je i takt, frem for ukoordineret hver for sig. Tilsvarende kan musik og sang fungere som socialt bindemiddel og p\u00e5 den m\u00e5de skabe st\u00e6rkere grupper og forhindre konflikter. Musikkens forhold til sproget er ogs\u00e5 interessant. Mens sprog er pr\u00e6cist og konkret skaber musik stemning og f\u00e6llesskab, og musikkens vigtige rolle i forskellige ritualer er velkendt. Man mener, at musik og sprog har udviklet sig parallelt, med musikken som en mere f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og umiddelbar pendant til sproget.<\/p>\n
Peter Vuust fort\u00e6ller ogs\u00e5 om musikkens psykologiske aspekter, bl.a. om de seks m\u00e5der, hvorp\u00e5 musik kan finde vej til vores f\u00f8lelser: hjernestamme-reflekser, evaluerende betingning, emotionel smitte, visuel forestilling, episodisk hukommelse og musikalsk forventning. Alle disse veje er dele af det komplekse puslespil, der udg\u00f8r musikkens p\u00e5virkning af den menneskelige hjerne.<\/p>\n
En persons musiksmag dannes typisk i ungdoms\u00e5rene og bestemmes af b\u00e5de individuelle, psykologiske og sociale faktorer. Vi bruger musik til at markere vores tilh\u00f8rsforhold til en bestemt gruppe, til at fort\u00e6lle omverdenen hvem vi er og til at underbygge s\u00e6rlige situationer og stemninger. Samtidig er musiksmag ogs\u00e5 afh\u00e6ngig er personlighedstype. Unders\u00f8gelser viser f.eks., at rytmiske og klassiske konservatoriestuderende har forskellige personlighedstr\u00e6k. De rytmiske studerende er typisk mere udadvendte og \u201dsensationss\u00f8gende\u201d end deres klassiske medstuderende. Og klassiske musikere lider typisk oftere under sceneskr\u00e6k end rytmiske.<\/p>\n
Alt i alt er der mange gode grunde til, at vi har musik. Musik opfylder grundl\u00e6ggende menneskelige behov, og som afslutning fort\u00e6ller Peter Vuust om, hvordan musik finder nye anvendelsesomr\u00e5der, til dels inspireret af forskningen i hjerne og musik. Musik bruges f.eks. i forskellige kliniske sammenh\u00e6nge, bl.a. smertebehandling, demens og s\u00f8vnl\u00f8shed.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kort beskrivelse Med udgangspunkt i en biologisk tankegang fort\u00e6ller Peter Vuust om menneskets musikalske udvikling, om musikkens sociale betydning og om hvordan musikken finder de…<\/p>\n