Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og spiler musik? Hvordan påvirkes vi af musik – fysisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Peter Vuust fortæller i sin nye bog Musik på hjernen, med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker, hvordan hjernen bearbejder musik, om forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om musikkens sociale betydning og om menneskets musikalske udvikling.

Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring 40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetisk funktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiser for at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken?

Når vi foretager os noget, der gavner artens overlevelse, udløses der et stof i hjernen, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget – hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle – i større eller mindre grad – har musik på hjernen.

Bogen udkommer d. 6. april på forlaget People’s Press.